Housification
Nej, det er nok ikke et ord og det var heller ikke meningen af antyde at jeg var ved at blive til et hus. Næh, men jeg har sgu købt et. Hvorfor? Jeg aner det ikke, men det virkede meget fornuftigt. Ok, det er godt nok lidt dyrt at sidde i gæld til halsen, men i det mindste går ca. halvdelen af min "husleje" til en "opsparing". Det er vel en af de vigtigste årsager til at man køber hus. Ja, og så det faktum at man kan vælte vægge derhjemme som man lyster uden at skulle anmode om tilladelse, men hvad skal jeg også bruge det til. Jeg har altid fået at vide at jeg har 2 tommelfingre... og at jeg aldrig har haft de resterende fingre. At jeg ikke kan finde ud af det og at jeg ligeså godt kan glemme at lære det af mig selv. Mennesker som siger sådan til mig pisser mig af. Jeg kan kun se det er et tegn på at de aldrig selv ville kunne lære noget af dem selv. Ok, jeg er måske ikke ligefrem nogen handyman... men det skal jeg nok blive. Det bliver jeg jo nød til. Jeg gider sgu da ikke ha folk til at vælte mine vægge for mig, hvor er det sjove i det? Næ jeg har brug det meste at mit liv på at modbevise mine nærmeste at jeg ikke kan finde ud af noget. Det er utroligt hvad man skal finde sig i fra dem som "burde" støtte og stå sig bi. Nu får vi se... mon ikke jeg finder ud af hvordan man murer en solbænk eller klipper et æbletræ. Jeg håber på et eller andet tidspunkt at jeg har modbevist nok mennesker til at jeg engang hører: "Nå, det finder du jo nok ud af." Men indtil da må jeg jo nok blive ved med at skuffe folk.